Hvis du er medlem af EIC Fitness kan du leje baner gratis.
Alle der deltager i den lejede tid, skal være medlemmer af fitnesscenteret. Egne bolde, bat, ketchere m.m. skal medbringes, lige som man selv stiller evt. net, borde eller bander op, og stiller på plads igen. Der skal altid skiftes til rene indendørssko, inden brug af hallen.
Kun enkeltbookinger á max 2 timer. Der kan højst bookes tre uger frem i tiden. Bookinger skal foretages som forespørgsel i bookingsystemet, med varsel på mindst ét døgn. Man kan prøve med kortere varsel telefonisk.
EIC må desværre fortsat holdes lukket for al indendørs idræt. Det gælder i såvel hallerne, som svømmehal og fitnesscenter.
Vi skal også holde lukket for offentlig adgang til café, mødelokaler og omklædningsrum.
Den 22/3 fremlagde et bredt udsnit af folketinget en genåbningsplan, som desværre ikke er så detaljeret for vores vedkommende.
Under forudsætning af at smitteudvikling ikke løber løbsk, og at vaccinationer skrider frem som håbet/planlagt, gælder følgende:
Den 21/4 åbnes for visse former for indendørs idræt, for børn og unge under 18 år. Hvilke indendørs idrætter det gælder, er endnu ikke defineret.
Den 6/5 åbnes for visse former for indendørs idræt, for voksne over 18 år. Hvilke indendørs idrætter det gælder, er endnu ikke defineret.
Samme dag åbnes for indendørs servering på restauranter og caféer.
Den 21/5 åbnes for resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser.
OBS: Biblioteket er åbent for afhentning og aflevering man.-fre. kl. 07-00-14.00. Bemærk skilte for indgang til dette.
Alle medlemmer af fitnesscenteret, får stadig automatisk sat deres medlemskab på pause, så længe vi er tvunget til at holde lukket. Vi har senest forlænget pausen til og med april måned. Hvis man har fået en opkrævning for marts eller april, refunderes det indbetalte i den følgende måned.
MEN BEMÆRK: Udendørs idræt er nu tilladt. Vi tilbyder derfor fitness-holdtræning og biking udendørs. Hvis man vil deltage, kræver det at man har et aktivt medlemskab med hold. Har man endnu ikke det, men gerne vil, så skriv til mail@eic.dk, eller ring 2496 5407, og vi får det hurtigt ordnet.
De der allerede har skrevet til os, at de ikke vil sættes i bero mens Centeret er tvangslukket, behøver ikke skrive igen.
Hvis man ikke vil deltage i holdtræningen, men fortsat vil støtte os økonomisk i en svær tid, kan man stadig gøre det ved at frasige sig at få sit medlemskab sat i bero. Erritsø Idrætscenter er en selvejende institution, og vi får INGEN økonomiske tilskud eller hjælp til fitnesscenteret fra nogen.
Vi har stadig det fastansatte personale hjemsendt på statsfinansieret lønkompensationsordning, og regner også med at kunne få dækket nogle af vores faste udgifter, set i forhold til vores omsætningsnedgang.
MEN det dækker på ingen måde de tab vi lider, ved at Centeret er lukket for offentlig adgang.
Da vi måtte lukke første gang, i foråret 2020, var mange medlemmer af fitnesscenteret så ovenud venlige, at frasige sig retten til at få sat deres medlemskab på pause. Det har også været tilfældet denne gang, og det er vi meget taknemmelige for!
Skulle der være flere, med overskud og lyst til at hjælpe, bedes I give os besked herom. Det kan man gøre pr. mail til mail@eic.dk eller pr. sms til 2496 5407.
Skriv venligst: Jeg ønsker ikke mit medlemskab på pause, fra og med d. (anfør dato), til og med d. (anfør dato), eller skriv ”i den tid Centeret er tvangslukket”. Slut af med navn og adresse, eller navn og medlemsnr.
HVIS man har spørgsmål til sit kontingent el. lign., til en forening der bruger faciliteterne i EIC (svømning, håndbold, badminton, gymnastik, fodbold m.m.) skal man rette henvendelse til den pågældende forening.
Alle gode ønsker, og de bedste hilsener,
fra os i EIC.